Indkreds det du ønsker ved at vælge kategori og/eller dokumenttype

Vi har fundet 46 artikler mv. indenfor det emne eller den dokumenttype, du valgte.

Sortering:

To musiktraditioner på St. Croix

  • Udgivelsesdato: Maj 1995
  • Forfatter: Jesper Thøis Madsen
  • Institution: Aalborg
En historisk og musiketnologisk undersøgelse af quelbey og cariso.
Hent Jesper Thøis Madsen's speciale her.

The Better Class - strategier i den racemæssigt sammensatte middelklasse på St. Croix 1902-1917

  • Udgivelsesdato: November 2002
  • Forfatter: Rune Clausen
  • Institution: Kbh
Ved indgangen til det 20. århundrede var der på St. Croix i - Dansk Vestindien etableret en større middelklasse af blandet racemæssig herkomst.
Middelklassen udgjorde en kompleks og sammensat gruppe af mennesker mellem den fåtallige hvide elite på den ene side og den sorte arbejderbefolkningen på den anden.
Flertallet var af afrikansk afstamning men var gennem mere end 200 års dansk styre blevet blandet med europæere og derudover, men i mindre grad asiatiske og andre etniske befolkningsgrupper. Middelklassen var koncentreret i de to byer Christiansted og Frederiksted. Erhvervsmæssigt strakte denne gruppe sig over købmænd, håndværksmestre, skolelærere, hotelejere, søkaptajner m.m.
Hent Rune Clausens speciale her

Helbredssøgende på de danskvestindiske øer, her især St. Croix i perioden 1830-1880

  • Udgivelsesdato: 2010
  • Forfatter: Laura Thatt Jensen
  • Institution: DWIS
Dette speciale beskriver de helbredssøgende, der rejste til de danskvestindiske øer, her især Sct. Croix i jagten på et bedre klima.
I det samtidige kildemateriale fra øerne i perioden 1830 til ca. 1880 støder man ofte på denne gruppe. Både i rejsebeskrivelser om ophold på øerne og i de praktiserende lægers medicinalberetninger.
Selv om gruppen af helbredssøgende var relativt lille, fandtes der umiddelbart meget skriftligt materiale om den.1 Dog fandtes der mest information om, at de opholdt sig på Sct. Croix. Dette kan være grundet klimatiske forhold, men kan også have at gøre med, at Sct. Croix var den største ø. De helbredssøgende fandtes også på Sct. Thomas, men slet ikke nær så koncentreret.
Hent specialet her.

Slave Schools in the Danish West Indies 1839 -1853

  • Udgivelsesdato: 1988
  • Forfatter: Birgit Jul Fryd Johansen
  • Institution: Kbh
On 8 June 1839 king Frederik VI(17681839) accepted the creation of a school system for Black children by giving GovernorGeneral Peter von Scholten permission to go to Herrnhut, to negotiate plans for esta blishing country schools in the Danish West Indies under Moravian au spices the first public schools for slave children on the Danish Vir gin Islands.
The purpose of this thesis is to analyse the reasons for erecting schools for the Black population around 1840. Was it the situation on the Virgin Islands which provoked this initiative and what were the purpose and guiding ideals?
Hent specialet her.

Rom i køkkenet

  • Udgivelsesdato: April 2003
  • Dokumentnummer: Artikel bragt i medlemsblad 2003 nr. 2
  • Institution: DWIS
Der er utallige opskrifter, hvori rom indgår, ganske enkelt fordi rom er så anvendelig. Mørk rom giver smag til saucer og kager, mens hvid rom giver liv til fx frugtsalat. Prøv at erstatte cognac med rom. Det går glimrende. Man kan endog pifte en gang baked beans op med lidt mørk sirup og en sjat (eller to!) mørk rom.

Fjerne danske tropeøer i oprørte vande

  • Udgivelsesdato: Februar 2000
  • Forfatter: Lasse TopJensen
  • Institution: Odense
Den indenrigspolitiske krise i Danmark i forbindelse med salget af De dansk-vestindiske Øer til USA i 1916.
Hent Lasse Topp-Jensens speciale her.

Udviklingen af magtstrukturen i Vestindisk-guineisk Kompagni i perioden for dets handel og transport af slaver, sept. 1697.til feb. 1734

  • Udgivelsesdato: 19. august 2002
  • Forfatter: Pia Dudman Nielsen
  • Institution: Kbh
Udgangspunktet for analysen i dette speciale vil være kompagniets organisatoriske opbygning med dets magtstruktur og interpersonelle relationer, der igen vil blive sammenlignet med det hollandske West Indische Compagnie (WIC 16211793), hvorfra VgK havde hentet sin organisatoriske inspirati on (kapital 5). Idet VgKs hovedkontor lå i København, og idet kompagtiets tre magtgrupper fysisk befandt sig her, ligesom deres beslutninger blev truffet her, vil København være det geografiske udgangspunkt for min analyse.
Hent Pia Dudman Nielsens speciale her.

St. Croix's handel 1764-90

  • Udgivelsesdato: 1984
  • Forfatter: Henrik Korsgaard Nielsen
  • Institution: Aarhus
Formålet med dette speciale er at undersøge St.Croix's handel i årene 1764-90, med henblik på dels at bedømme denne handels betydning for øen selv, men desuden også for at kunne vurdere den af det danske monarki førte handelspolitik.
Emnet deler sig naturligt i to dele, nemlig import- og eksporthandelen - to problemstillinger med både fælles og specielle aspekter. En undersøgelse af St. Croix' s import må dreje sig om hvilke varer i hvor store mængder St.Croix havde behov for, samt hvorvidt det danske monarki kunne eller ville efterkomme denne efterspørgsel, og - hvis dette ikke var tilfældet, hvorfra St.Croix da fik de nødvendige varer. St.Croix's import er altså et spørgsmål om livsvigtige forsyninger, snarere end et økonomisk spørgsmål.
Hent Henrik Korsgaard Nielsens speciale her.

Postkoloniale dialoger i kunsten

  • Forfatter: Camilla Lund Mikkelsen
  • Institution: Kbh
”Danmark kan købe De Vestindiske Øer tilbage” (Mathorne, 2016). Sådan står der i en artikel fra onlinemediet Videnskab.dk, hvor en forsker fra Rigsarkivet fortæller om en særlig klausul, der giver Danmark mulighed for at tilbagekøbe sin tidligere koloni fra USA. Klausulen skulle efter sigende være skrevet ind i købsaftalen fra 1917, og den gør det muligt at købe øerne præcis 100 år efter salget, så de bliver danske pr. 1. april 2017. Artiklen er den mest læste på sitet i 2016 , og en overraskende stor del af læserne overser den lille men væsentlige detalje, at artiklen er publiceret d. 1. april. Det er naturligvis ”bare” en nørdet aprilsnar.

Spøgen gav Rigsarkivet et væsentligt oprydningsarbejde, som den citerede forsker, Erik Gøbel, ikke havde forudset. Som han forklarer under  yldendals boglancering og markering af 100-året for Transfer Day, forventede han, at danskernes kendskab til kolonitiden trods alt var stærkt nok, til at de kunne gennemskue spøgen. Ikke desto mindre virkede aprilsnaren så godt, at idémanden følte sig nødsaget til at rejse sig op og nærmest undskylde et helt år  efter. Den slags nørdet humor virker godt i Danmark, men det er anderledes sensitivt på De Amerikanske Jomfruøer1. For hvordan kan man lave sjov med tanken om at købe et andet lands statsborgere tilbage? Og hvilken ret havde man overhovedet til at sælge dem i første omgang?

Ovenstående anekdote peger på, hvordan befolkningen i Danmark er så distanceret fra sin egen kolonihistorie, at den racistiske og neokolonialistiske logik bag aprilsnaren ikke strejfer læserne. Denne distancerede tone går igen i statsministerens nytårstale på jubilæumsårets første dag, hvor Lars økke Rasmussen adresserer Danmarks rolle som slavenation: ”Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid.” (Rasmussen, 2017). Budskabet er klart: kolonialisme og kolonialitet hører fortiden til, og det har ikke noget med nutidens befolkninger at gøre.

Hent Camilla Lund Mikkelsens speciale her.

Raceforestillinger i Dansk Vestindien 1700-1979

  • Udgivelsesdato: Februar 2017
  • Forfatter: Thomas Jokobsen
  • Institution: Kbh
I dette speciale udfordres de danske kolonihistorikeres udeladelse og negligering af racebegrebet i kolonihistoriske undersøgelser, med det formål at dekonstruere selve racebegrebet. 

Med afslutningen på Anden Verdenskrig fulgte en langvarig proces, der dels betød dekolonisering af de tilbageværende kolonier, og dels havde til hensigt at afvise de nazistiske ideer og visioner, herunder dekonstruktion af racebegrebet. Nazisterne opfandt ikke ideen om race, men viste med alt tydelighed hvad der kunne ske, hvis ikke der blev gjort op med århundreders forestillinger om netop race.  

Forestillinger og ideer om race havde i begyndelsen af det 20. århundrede efterhånden vundet så udbredt en accept, at en person til hver en tid tænkte, sagde og optrådte udelukkende på grund af sin respektive race. At en lang række internationale forskere brugte de to første årtier efter krigen på at konkludere, at race ikke findes men udelukkende er en social konstruktion, er desværre ikke blevet almindelig lære endnu.

Ved at anvende historie som redskab er det muligt at demonstrere, at race ikke alene er en social konstruktion, men ovenikøbet en historisk social konstruktion.

Med det menes der at race i sig selv er et evigt foranderligt begreb, som skal tilføres betydningselementer for at give mening. Betydningselementerne har som følge af foranderligheden varieret en hel del gennem kolonitiden, hvilket i praksis betyder at race blev opfattet vidt forskelligt i eksempelvis 1709, 1817 og 1905. Det er den proces dette speciale har til hensigt at vise.

Hent Thomas Jakobsens speciale her.

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Anne Walbom - Lykkesholms Alle 2A - 1902 Frederiksberg C. - Tlf. 2374 9220 - email formanden@dwis.dk

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.