Medlemsmøde - Maren Cathrine Knudsen (1874-1960)

TAASTRUP MEDBORGERHUS, STORE SAL, TAASTRUP HOVEDGADE 71, 2630 TAASTRUP ONSDAG DEN 20. NOVEMBERR 2024, KL. 18.00
Maren Cathrine Knudsen (1874-1960)
Bondepigen, der blev diakonisse, og gjorde en forskel for de sorte børn på St. Croix, Dansk Vestindien
Dagens foredragsholder er Hans Jørgen N. Laursen, der er Selskabets tidligere kasserer og medlem af bestyrelsen.
Slægtsforskning har Hans Jørgens store interesse, og den har ført ham på sporet af en meget spændende historie om hans oldemors søster diakonisse Maren Knudsen.
Maren Knudsen (født 6. november 1874, død 21. marts 1960) blev optaget som prøvesøster på Diakonissestiftelsen i 1897 og indviet som diakonisse i Emmauskirken i 1905.
I efteråret 1907 blev hun af diakonissestiftelsens forstanderinde Zophie Zahrtmann anmodet om at lade sig udstationere til Dronning Louises Børnehjem på St. Croix med udsendelse 7. januar 1908 – hun vendte først hjem til Danmark i februar 1947, 73 år gammel.
På grund af den store børnedødelighed på de Dansk Vestindiske Øer tog Kronprinsesse Louise i 1904 (Dronning i 1906) initiativ til oprettelse af et børnehjem i Frederiksted på St. Croix. Der blev i første omgang udsendt 2 diakonisser fra Diakonissestiftelsen i 1904.
Det viste sig hurtigt, at der var brug for endnu et hjem til de mange syge og forsømte børn. Det blev taget i brug i 1908 i Christiansted og Diakonissestiftelsen udsendte endnu 2 diakonisser, Maren Knudsen og Else Muusmann.
Udsendelsen i 1908 kom i den grad til at ændre Søster Maren liv.
Hans Jørgens slægtsforskning har gjort, at han nu kan fortælle om hendes liv, gerninger og betydning på de tidligere danske øer i Vestindien.
Hans Jørgen har skrevet en artikel om diakonisse Maren Knudsen i Magasinet 2018-2 og 2018-3.
Pris for medlemmer kr. 125
Pris for ikke medlemmer kr. 150
Der vil blive servereret 2 stk. smørrebrød + kaffe/the
Tilmelding via hjemmesiden senest onsdag den 13. november 2024. Har du ikke PC, kan du ringe til Lars Hven Troelsen på tlf. 22 65 79 68
Information om arrangementet
Arrangementets tidspunkt | 20-11-2024 |
Sidste frist for tilmelding: | 13-11-2024 |
Det foregår her: | Taastrup Medborgerhus, Store Sal |