Skip to main content

Medlemsmøde FRIHEDENS HAVN? SLAVERI, HANDEL OG LITTERATUR I CHARLOTTE AMALIE

Medlemsmøde FRIHEDENS HAVN? SLAVERI, HANDEL OG LITTERATUR I CHARLOTTE AMALIE

MEDLEMSMØDE
STEENSBALLEGAARD GOLF

STEENSBALLEGÅRDSVEJ 7, 8700 HORSENS

LØRDAG 22. MARTS 2025 KL. 13.00

LITTERATUR PÅ ST. THOMAS 1880-1930 
v/ Mads Anders Baggesgaard, Lektor Ph.d., Aarhus Universitet

FRIHEDENS HAVN? SLAVERI, HANDEL OG LITTERATUR I CHARLOTTE AMALIE


"I cannot imagine what good can accrue to a man at St. Thomas if it not be the good of amassing money", sådan lyder den engelske forfatter Anthony Trollopes dom over hovedhavnen i Dansk Vestindien, Charlotte Amalie. Da den danske konge erklærede havnen for en frihavn i 1764, blev Charlotte Amalie en af de travleste handelshavne i Caribien, et lille kosmopolitisk samfund af handlende, slaver, frigivne slaver, herrnhutiske missionærer, eksilerede, forfattere og kunstnere fra hele Caribien, samlet omkring og af den handel, som flød gennem havnen. Foredraget diskuterer med udgangspunkt i den litteratur, der blev skrevet på dette specielle sted, forholdet mellem litteratur og handel og det slaveri, der lå som baggrund for det hele - for her blev naturligvis ikke kun tjent penge. Foredraget udspringer af et større forskningsprojekt om stedets 400-årige litteraturhistorie, men vil fokusere på perioden 1880-1930, hvor lokale forfattere som Charles Edwin Taylor, Adolph 'Ding' Sixto, Gerwyn Todman, J. Antonio Jarvis, og José Gimenez for alvor satte ind i forsøget på at skabe en lokal litteratur, der skildrede verden som den så ud fra Charlotte Amalie.


Der vil blive serveret 2 stk. smørrebrød, 1 øl eller vand og kaffe/the.

Pris for medlemmer kr. 150,- Pris for ikke medlemmer kr. 175,-

Tilmelding via hjemmesiden senest mandag den 17.3.2025.
Har du ikke PC, kan du ringe til Anders Bendsen på tlf. 24 275 275.



Information om arrangementet

Arrangementets tidspunkt lørdag 22-03-2025. 13-00
Sidste frist for tilmelding: 17-03-2025
Det foregår her: Stensballegaard Golf, Stensballegårdvej 7, 8700 Horsens