Udflugt til Valdemars Slot

Sommerudflugt til Valdemars Slot på Tåsinge lørdag d. 6. september
Valdemars Slot har stærke forbindelser til de tidligere dansk-vestindiske øer gennem søhelten Niels Juel og hans bror Jens Juel. Se herom Jens Villumsens spændende artikel i medlemsbladet ’Magasinet’ Nr. 1 2025.
Lørdag 6.9 har Jens Villumsen skaffet os en invitation til Valdemars Slot gennem Nikolaj Albinus og hans hustru baronesse ’Duddi’ Iuel-Brockdorff. Jens vil fortælle om slottet og dets vestindiske forbindelser.
På dagen kan man vælge en af to fremgangsmåder. Enten kan man selv køre til Slottet og være der kl. 10.25, eller endnu mere spændende: man kan tage turbåden og veteranskibet ”Helge” fra Svendborg Havn med afgang kl. 9.30 og ankomst på Valdemars Slot kl. 10.25. Prisen er 150 DKK T/R, hvis man pr. tlf. booker en tur på forhånd. Se https://www.svendborghavn.dk/da/faerger/ms-helge/ for telefonnummer og fartplan. Booking af turbådsbilletter står medlemmerne selv for individuelt.
Vi får ca. 3 timer på Valdemars Slot, og man kan derefter tage turbåden tilbage med afgang kl. 13.35 fra Slottet og ankomst til Svendborg 15.20. Under besøget kan man købe egen forplejning i form af sandwich og kage i Slottets lille café. Er der mere tid, er der også et par kunstudstillinger på Valdemars Slot, samt i en af avlsbygningerne.
Se anmeldelsen fra Berlingske Tidende her
Ønsker man endnu mere tid på Tåsinge, kan man tage turbåden senere, med afgang kl. 16.20 og ankomst 18.10 i Svendborg.
Pris: 100 DKK for medlemmer og 125.00 for ikke-medlemmer.
Et evt. overskud går til Trappegade (Stepstreet) Projektet i Charlotte Amalie på St. Thomas.
Tilmelding via hjemmesiden senest 29.8.2025.
Har du ikke PC, kan du ringe til Anders Bendsen på tlf. 24 275 275.
Information om arrangementet
Arrangementets tidspunkt | lørdag 06-09-2025. 10-25 |
Sidste frist for tilmelding: | 29-08-2025 |
Det foregår her: | Valdemars Slot |