De gamle dansk-vestindiske øer overgik til US-overherredømme i 1917. Øerne er ikke en delstat i USA men betegnes som "integreret territorium", hvilket har stor betydning for den måde øerne styres på.

Øerne har lige som de "rigtige" delstater i USA en guvernør, John de Jongh, der blev indsat som guvernør den 1. januar 2007. Guvernørerne vælges for en periode på fire år.

Lovgivningen på øerne ligger i øernes Senat, der består af 15 senatorer, der vælges for kun to år ad gangen. De 15 senatorer kommer fra hhv St. Croix med syv, fra St. Thomas med syv og med kun en senator til at repræsentere St. John.

Øerne er i Washington repræsenteret i Repræsentanternes Hus, House of Representative, med kun en repræsentant, som kun kan stemme i Kongressens underudvalg. Repræsentanten er Donna Christensen.

Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien. Skriv til os på dvs@dwis.dk

CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Anne Walbom - Lykkesholms Alle 2A - 1902 Frederiksberg C. - Tlf. 2374 9220 - email formanden@dwis.dk

Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724

IBAN-nr. DK200400 170079724; BIC-kode LOSADKKK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.