Vi præsenterer på denne side en række udvalgte artikler baseret på transkripering af en lang række håndskrevne dokumenter om bl.a. Peter von Scolten. 

Transkriperingen, der er foretaget af Jens Villumsen, medlem af Dansk Vestindisk Selskab, gør det muligt nu for enhver at læse ellers vanskeligt tilgængelige håndskrevne dokumenter. I vores Bibliotek finder du under "Dokumenttype>Arkivalier" samtlige de dokumenter, som er transskriperet.

Vi bringer her et udvalg af disse.

Peter von Scholtens administrationshåndbog

I forbindelse med jobbet som General-guvernør over de vestindiske øer, havde Peter en administrations-håndbog, hvor de gældende forordninger, reskripter, regler, love osv. var noteret, ordnet efter emner.

Bogen har været holdt ajour med nye bestemmelser, dog tilsyneladende ikke efter 1833. Læs her den fulde tekst af den transskriberede administrations-håndbog.

Download administrationshåndbogen

Film 1: En sort hvid historie - Vores rigdom, deres ulykke.

Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 min 22 sek.
Slave- og sukkerhandel skabte enorme formuer - og var med til at betale for nogle af de flotteste bygninger i København. Et par afrikanske studerende på byvandring er overraskede. De kendte naturligvis til slavetiden, men ikke til Danmarks involvering. Den bestod blandt andet i, at man avlede slaver som man avlede husdyr. For at sikre nye slavebørn til sukkermarkerne. En efterkommer fortæller, hvordan hans berygtede forfader Hans West, var med til det. Et par unge danske forskere fortæller om, hvordan Afrika i de år blev drænet for mennesker.

Film 2: Frihed og salg - To versioner af samme historie.

Se filmen på Youtube her. Spilletid 27 min 51 sek.
I Danmark og på de amerikanske Virgin Islands fortælles historien om afskaffelsen af slaveriet på meget forskellige måder. På øerne har de ikke meget respekt for den danske version og for de danske helte. I tiden efter slaveriet gik det kun værre. Danskerne mistede interessen for øerne, fordi de ikke gav penge. Og befolkningen blev overladt til dens egen skæbne.

Film 3: Danmarks sorte samvittighed - Undskyld eller ... 

Se filmen på Youtube her. Spilletid 28 mni 10 sek.
Danmark solgte sine øer i Caribien - og så glemte vi nærmest alt om dem. Danmark har intet  mindesmærke for de 100.000 afrikanere, der blev ført til De vestindiske øer som slaver. Det undrer man sig over på De amerikanske jomfruøer. Efter slaveriet blev det ved med at gå ned ad bakke. Den sorte befolkning døde af sygdomme og fattigdom. Til sidst var der så få mennesker, at det ikke længere var muligt at drive sukkerplantagerne. Der manglede arbejdskraft. Og så solgte Danmark øerne. Lokalbefolkningen blev ikke spurgt. USA tog over  med en militær regering af hvide officerer fra de amerikanske Sydstater.

På øerne er der nogle, der mener, at Danmark burde give en undskyldning. Andre mener, at vi hellere bør kigge fremad - og se om vi kan finde en fælles forståelse af, hvad det egentlig var der skete.

Ingen børnepenge i vestindien

Forfatter: Gunvor Simonsen
Artikel udgivet: September 2007

"I Vestindien lå det ikke statsmagten på sinde, at sikre de uægte børn sådan som de skulle sikres i Danmark. I kolonierne gjaldt det i stedet om at bevare de ”Blankes Ære og Familiers Roelighed”, som der stod i reskriptet. Der var med andre ord meget stor forskel på dansk og dansk-vestindisk retspleje, når det gjaldt uægtebørn og illegitim seksualitet". I 1700-tallets slutning reformerede den danske enevælde den lovgivning om utugt og løsagtighed, som havde karakteriseret Danmark siden reformationen i 1530’erne.

En artikel i serien "Historisk Kavalkade" der blev bragt i medlemsbladet i årene 2007 - 2011.

Læs mere . . . .

Uretfærdigheder oplevet af frikulørte Karen Theresa 1815-1819

Forfatter: Elisabeth Rezende
Artikel udgivet: September 2009

I serien "Historisk Kavalkade" i DWIS' medlemsblad blev denne artikel skrevet af Elisabeth Rezende og oversat af Vibeke Maduro Tuxen ´bragt i 2009.
"Karen Theresa Curtis havde været vidne til den modstand hendes far, ægtefælle og de frikulørte mænd i samfundet havde udvist mod hvad de følte var utallige retmæssige krænkelser mod dem. Hun var helt bevidst om, at uanset hvilke krænkelser mændene havde lidt, så havde også kvinderne lidt dem. Som forretningsdrivende havde hun haft sine egne slag at udkæmpe i driften af forretningen og opsynet med en gadehandlende slave. Men, til forskel fra mændene, havde hun ikke muligheden for at deltage i kollektive demonstrationer i gaderne eller for at underskrive andragender, selv om hun følte dybt inde, at hun havde intelligensen og modet til at gøre det."

Læs mere . . . .

Orkaner i Dansk Vestindien i 1916