• Arrangementer
  • Indmeldelse
  • Slægtsforskning
  • Webshop
  • Log på
dwis-logo
  • Velkommen
  • Øerne før & nu
    • ØERNE I DAG
    • - Øerne på verdenskortet
    • - St. Thomas
    • - St. Croix i dag
    • - St. John i dag
    • - Befolkning og samfund
    • - Styreform
    • - Erhverv
    • - At rejse er at leve
    • ØERNE DENGANG
    • - Før Columbus
    • - Columbus finder øerne (1493)
    • - Flere lande regerer
    • - Øerne bliver danske (og norske)
  • Digitale udstillinger
  • Bibliotek
  • Galleri
  • Om os
    • Selskabet
    • Bestyrelsen
    • Selskabets stiftelse
    • Udvalg
    • Vedtægter
    • Kontaktpersoner
    • E-Cards
    • Nyttige links

Slavetransporter

0 Kommentarer |
Tilføj en kommentar
  • Reden ved Fort Christiansborg

    Slaveri og slavehandel er en ældgammel foreteelse i Afrika.

    Med europæernes komme opstod mulighed for omfattende salg af slaver til udskibning til Nord- og Sydamerika og de vestindiske øer. Danskerne slog sig ned i midten af 1600-tallet på
    Reden ved Fort Christiansborg Reden ved Fort Christiansborg
    Reden ved Fort Christiansborg
  • Fort Christiansborgs indre gård

    Den høje hovedbygning midtfor ud mod havet rummede guvernørens bolig i den øvre luftige etage samt kontorer og beboelse for embedsmænd og soldater.

    I de nederste regioner opbevaredes handelsgodset, hvoriblandt var slaverne. De sad i de mørke celler på begge sider af den store trappe, fra de blev købt af de afrikanske slavehandlere, til de kunne sættes på et skib og sejles over Atlanten.

    Stik er efter tegning af Johan Vilhelm Svedstrup fra 1847. (Det kongelige Bibliotek).
    02 Fort Christiansborgs indre g rd 02 Fort Christiansborgs indre g rd
    02 Fort Christiansborgs indre g  rd
  • Kort over Guldkysten

    Moderne kort over Guldkysten med de vigtigste danske handelspladser.

    Foruden hovedfortet Christiansborg var der tale om Fort Fredensborg samt de mindre loger Augustaborg, Kongensten og Prinsensten. Danskerne kontrollerede kun en smal kystbræmme, hvor de - ligesom de øvrige europæere - sad og ventede på, at afrikanske slavehandlere kom med deres karavaner af slavegjorte afrikanere, som de solgte til europæerne.

    Mange slaver omkom, allerede inden karavanerne nåde frem til kysten.
    03 Kort over Guldkysten 03 Kort over Guldkysten
    03 Kort over Guldkysten
  • Omfanget af danske slavetransporter

    På danske skibe tog man i alt cirka 111.000 afrikanske slaver ombord fra Guldkysten for at transportere dem til de vestindiske øer.

    Denne trafik varede fra 1660'erne til lige efter 1803 og omfattede omkring 450 rejser. Dermed var Danmark den syvendestørste slavehandelsnation på Atlanten, hvor europæerne tilsammen lastede 12,5 millioner slaver.

    Den danske andel udgjorde mellem 1 og 2 procent af totalen.

    Langt hovedparten af slaveskibene under dansk flag sejlede til Dansk Vestindien, resten til andre europæiske kolonier. Således stod danske skibe for 72 procent af slavetilførslerne til den danske koloni.
    04 Omfanget af danske slavetransporter 04 Omfanget af danske slavetransporter
    04 Omfanget af danske slavetransporter
  • Qvou

    Vi har ikke mange billeder af de afrikanere, som blev slaver.

    Men her ses den fornemme frineger Qvou, født i byen Orsu nær Fort Christiansborg. Soldaten Qvou er i fuld feltmæssig udrustning med leopardhjelm med strudsefjer, som skulle beskytte ham.

    Han er bevæbnet med flintebøsse, sværd og kniv. Desuden bærer han smykker af papegøjefjer og abehår.

    Kobberstik af Michael Røssler fra 1761. (Det kongelige Bibliotek).
    05 Qvou 05 Qvou
    05 Qvou
  • Slaveskibet Kongen af Assianthe

    Det lille barkskib "Kongen af Assianthe" ankret op i 1803 på Københavns ydre red, hvor det var hjemskrevet med H. Meinertz som kaptajn.

    Skibets drægtighed var cirka 250 tons i vore dages mål, og dets reder var storkøbmanden Jeppe Prætorius.

    Skibet deltog i den danske slavefart og var opkaldt efter asantefolket, som inde fra baglandet leverede mange slaver til danskerne på Guldkysten.

    Gouache af C. C. Parnemann. (Museet for Søfart).
    06 Slaveskibet Kongen af Assianthe 06 Slaveskibet Kongen af Assianthe
    06 Slaveskibet Kongen af Assianthe
  • Lasteplan for slaveskibet "Brookes"

    07 Lasteplan for Brookes 07 Lasteplan for Brookes
    07 Lasteplan for Brookes
  • Skibsjournal for "Fredensborg"

    08 Skibsjournal for Fredensborg 08 Skibsjournal for Fredensborg
    08 Skibsjournal for Fredensborg
  • Spisereglement fra 1725

    09 Spisereglement 1725 09 Spisereglement 1725
    09 Spisereglement 1725
  • Ludvig-Ferdinand-Rømer

    10 Ludvig Ferdinand R mer 10 Ludvig Ferdinand R mer
    10 Ludvig Ferdinand R  mer
  • Havnepladsen i Christiansted

    11 Havnepladsen i Christiansted 11 Havnepladsen i Christiansted
    11 Havnepladsen i Christiansted
  • Annoncering af slaveauktion i "Royal Danish American Gazette" fra den 7. januar 1789

    11 Slaveauktion i 1789 11 Slaveauktion i 1789
    11 Slaveauktion i 1789
  • Ernst Schimmelmann

    12 Ernst Schimmelmann 12 Ernst Schimmelmann
    12 Ernst Schimmelmann
  • Slavehandelsforordningen

    "Forordning om negerhandlen; Christiansborg den 16. marts 1792"
    13 Slavehandelsforeordningen 1792 13 Slavehandelsforeordningen 1792
    13 Slavehandelsforeordningen 1792
  • Mindemedalje

    14 Mindemedalje 14 Mindemedalje
    14 Mindemedalje

Reden ved Fort Christiansborg

Slaveri og slavehandel er en ældgammel foreteelse i Afrika.

Med europæernes komme opstod mulighed for omfattende salg af slaver til udskibning til Nord- og Sydamerika og de vestindiske øer. Danskerne slog sig ned i midten af 1600-tallet på

Fort Christiansborgs indre gård

Den høje hovedbygning midtfor ud mod havet rummede guvernørens bolig i den øvre luftige etage samt kontorer og beboelse for embedsmænd og soldater.

I de nederste regioner opbevaredes handelsgodset, hvoriblandt var slaverne. De sad i de mørke celler på begge sider af den store trappe, fra de blev købt af de afrikanske slavehandlere, til de kunne sættes på et skib og sejles over Atlanten.

Stik er efter tegning af Johan Vilhelm Svedstrup fra 1847. (Det kongelige Bibliotek).

Kort over Guldkysten

Moderne kort over Guldkysten med de vigtigste danske handelspladser.

Foruden hovedfortet Christiansborg var der tale om Fort Fredensborg samt de mindre loger Augustaborg, Kongensten og Prinsensten. Danskerne kontrollerede kun en smal kystbræmme, hvor de - ligesom de øvrige europæere - sad og ventede på, at afrikanske slavehandlere kom med deres karavaner af slavegjorte afrikanere, som de solgte til europæerne.

Mange slaver omkom, allerede inden karavanerne nåde frem til kysten.

Omfanget af danske slavetransporter

På danske skibe tog man i alt cirka 111.000 afrikanske slaver ombord fra Guldkysten for at transportere dem til de vestindiske øer.

Denne trafik varede fra 1660'erne til lige efter 1803 og omfattede omkring 450 rejser. Dermed var Danmark den syvendestørste slavehandelsnation på Atlanten, hvor europæerne tilsammen lastede 12,5 millioner slaver.

Den danske andel udgjorde mellem 1 og 2 procent af totalen.

Langt hovedparten af slaveskibene under dansk flag sejlede til Dansk Vestindien, resten til andre europæiske kolonier. Således stod danske skibe for 72 procent af slavetilførslerne til den danske koloni.

Qvou

Vi har ikke mange billeder af de afrikanere, som blev slaver.

Men her ses den fornemme frineger Qvou, født i byen Orsu nær Fort Christiansborg. Soldaten Qvou er i fuld feltmæssig udrustning med leopardhjelm med strudsefjer, som skulle beskytte ham.

Han er bevæbnet med flintebøsse, sværd og kniv. Desuden bærer han smykker af papegøjefjer og abehår.

Kobberstik af Michael Røssler fra 1761. (Det kongelige Bibliotek).

Slaveskibet Kongen af Assianthe

Det lille barkskib "Kongen af Assianthe" ankret op i 1803 på Københavns ydre red, hvor det var hjemskrevet med H. Meinertz som kaptajn.

Skibets drægtighed var cirka 250 tons i vore dages mål, og dets reder var storkøbmanden Jeppe Prætorius.

Skibet deltog i den danske slavefart og var opkaldt efter asantefolket, som inde fra baglandet leverede mange slaver til danskerne på Guldkysten.

Gouache af C. C. Parnemann. (Museet for Søfart).

Lasteplan for slaveskibet "Brookes"

Skibsjournal for "Fredensborg"

Spisereglement fra 1725

Ludvig-Ferdinand-Rømer

Havnepladsen i Christiansted

Annoncering af slaveauktion i "Royal Danish American Gazette" fra den 7. januar 1789

Ernst Schimmelmann

Slavehandelsforordningen

"Forordning om negerhandlen; Christiansborg den 16. marts 1792"

Mindemedalje

  • Reden ved Fort Christiansborg
  • 02 Fort Christiansborgs indre g  rd
  • 03 Kort over Guldkysten
  • 04 Omfanget af danske slavetransporter
  • 05 Qvou
  • 06 Slaveskibet Kongen af Assianthe
  • 07 Lasteplan for Brookes
  • 08 Skibsjournal for Fredensborg
  • 09 Spisereglement 1725
  • 10 Ludvig Ferdinand R  mer
  • 11 Havnepladsen i Christiansted
  • 11 Slaveauktion i 1789
  • 12 Ernst Schimmelmann
  • 13 Slavehandelsforeordningen 1792
  • 14 Mindemedalje
    • Reden ved Fort Christiansborg
    • 02 Fort Christiansborgs indre g  rd
    • 03 Kort over Guldkysten
    • 04 Omfanget af danske slavetransporter
    • 05 Qvou
    • 06 Slaveskibet Kongen af Assianthe
    • 07 Lasteplan for Brookes
    • 08 Skibsjournal for Fredensborg
    • 09 Spisereglement 1725
    • 10 Ludvig Ferdinand R  mer
    • 11 Havnepladsen i Christiansted
    • 11 Slaveauktion i 1789
    • 12 Ernst Schimmelmann
    • 13 Slavehandelsforeordningen 1792
    • 14 Mindemedalje
    Jeg vil gerne være medlem af foreningen
    Tilmelding til medlemsarrangementer

    Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien

    CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Lars Hven Troelsen - Strandøre 19, 2100 København Ø - Tlf. 2065 7968 - dvs@dwis.dk

    Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724 - Mobilepay: 65692
    IBAN-nr. DK200400 1170079724; BIC-kode LOSADKKK

    Toolmaster.dk - Joomla, Migrering, Søgemaskineoptimering, Joomla webhotel, Joomla konsulent & Hacket Joomla
    Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.
    • Velkommen
    • Øerne før & nu
    • Digitale udstillinger
    • Bibliotek
    • Galleri
    • Om os
    • Arrangementer
    • Indmeldelse
    • Slægtsforskning
    • Webshop
    • Log på