Slavetransporter

Fort Christiansborgs indre gård

Den høje hovedbygning midtfor ud mod havet rummede guvernørens bolig i den øvre luftige etage samt kontorer og beboelse for embedsmænd og soldater.

I de nederste regioner opbevaredes handelsgodset, hvoriblandt var slaverne. De sad i de mørke celler på begge sider af den store trappe, fra de blev købt af de afrikanske slavehandlere, til de kunne sættes på et skib og sejles over Atlanten.

Stik er efter tegning af Johan Vilhelm Svedstrup fra 1847. (Det kongelige Bibliotek).

Kort over Guldkysten

Moderne kort over Guldkysten med de vigtigste danske handelspladser.

Foruden hovedfortet Christiansborg var der tale om Fort Fredensborg samt de mindre loger Augustaborg, Kongensten og Prinsensten. Danskerne kontrollerede kun en smal kystbræmme, hvor de - ligesom de øvrige europæere - sad og ventede på, at afrikanske slavehandlere kom med deres karavaner af slavegjorte afrikanere, som de solgte til europæerne.

Mange slaver omkom, allerede inden karavanerne nåde frem til kysten.

Omfanget af danske slavetransporter

På danske skibe tog man i alt cirka 111.000 afrikanske slaver ombord fra Guldkysten for at transportere dem til de vestindiske øer.

Denne trafik varede fra 1660'erne til lige efter 1803 og omfattede omkring 450 rejser. Dermed var Danmark den syvendestørste slavehandelsnation på Atlanten, hvor europæerne tilsammen lastede 12,5 millioner slaver.

Den danske andel udgjorde mellem 1 og 2 procent af totalen.

Langt hovedparten af slaveskibene under dansk flag sejlede til Dansk Vestindien, resten til andre europæiske kolonier. Således stod danske skibe for 72 procent af slavetilførslerne til den danske koloni.

Qvou

Vi har ikke mange billeder af de afrikanere, som blev slaver.

Men her ses den fornemme frineger Qvou, født i byen Orsu nær Fort Christiansborg. Soldaten Qvou er i fuld feltmæssig udrustning med leopardhjelm med strudsefjer, som skulle beskytte ham.

Han er bevæbnet med flintebøsse, sværd og kniv. Desuden bærer han smykker af papegøjefjer og abehår.

Kobberstik af Michael Røssler fra 1761. (Det kongelige Bibliotek).

Slaveskibet Kongen af Assianthe

Det lille barkskib "Kongen af Assianthe" ankret op i 1803 på Københavns ydre red, hvor det var hjemskrevet med H. Meinertz som kaptajn.

Skibets drægtighed var cirka 250 tons i vore dages mål, og dets reder var storkøbmanden Jeppe Prætorius.

Skibet deltog i den danske slavefart og var opkaldt efter asantefolket, som inde fra baglandet leverede mange slaver til danskerne på Guldkysten.

Gouache af C. C. Parnemann. (Museet for Søfart).

Slavehandelsforordningen

"Forordning om negerhandlen; Christiansborg den 16. marts 1792"