Slavetransporter
0 Kommentarer |
-
Reden ved Fort Christiansborg Reden ved Fort Christiansborg
Reden ved Fort Christiansborg
Slaveri og slavehandel er en ældgammel foreteelse i Afrika.
Med europæernes komme opstod mulighed for omfattende salg af slaver til udskibning til Nord- og Sydamerika og de vestindiske øer. Danskerne slog sig ned i midten af 1600-tallet på -
02 Fort Christiansborgs indre g rd 02 Fort Christiansborgs indre g rd
Fort Christiansborgs indre gård
Den høje hovedbygning midtfor ud mod havet rummede guvernørens bolig i den øvre luftige etage samt kontorer og beboelse for embedsmænd og soldater.
I de nederste regioner opbevaredes handelsgodset, hvoriblandt var slaverne. De sad i de mørke celler på begge sider af den store trappe, fra de blev købt af de afrikanske slavehandlere, til de kunne sættes på et skib og sejles over Atlanten.
Stik er efter tegning af Johan Vilhelm Svedstrup fra 1847. (Det kongelige Bibliotek). -
03 Kort over Guldkysten 03 Kort over Guldkysten
Kort over Guldkysten
Moderne kort over Guldkysten med de vigtigste danske handelspladser.
Foruden hovedfortet Christiansborg var der tale om Fort Fredensborg samt de mindre loger Augustaborg, Kongensten og Prinsensten. Danskerne kontrollerede kun en smal kystbræmme, hvor de - ligesom de øvrige europæere - sad og ventede på, at afrikanske slavehandlere kom med deres karavaner af slavegjorte afrikanere, som de solgte til europæerne.
Mange slaver omkom, allerede inden karavanerne nåde frem til kysten. -
04 Omfanget af danske slavetransporter 04 Omfanget af danske slavetransporter
Omfanget af danske slavetransporter
På danske skibe tog man i alt cirka 111.000 afrikanske slaver ombord fra Guldkysten for at transportere dem til de vestindiske øer.
Denne trafik varede fra 1660'erne til lige efter 1803 og omfattede omkring 450 rejser. Dermed var Danmark den syvendestørste slavehandelsnation på Atlanten, hvor europæerne tilsammen lastede 12,5 millioner slaver.
Den danske andel udgjorde mellem 1 og 2 procent af totalen.
Langt hovedparten af slaveskibene under dansk flag sejlede til Dansk Vestindien, resten til andre europæiske kolonier. Således stod danske skibe for 72 procent af slavetilførslerne til den danske koloni. -
05 Qvou 05 Qvou
Qvou
Vi har ikke mange billeder af de afrikanere, som blev slaver.
Men her ses den fornemme frineger Qvou, født i byen Orsu nær Fort Christiansborg. Soldaten Qvou er i fuld feltmæssig udrustning med leopardhjelm med strudsefjer, som skulle beskytte ham.
Han er bevæbnet med flintebøsse, sværd og kniv. Desuden bærer han smykker af papegøjefjer og abehår.
Kobberstik af Michael Røssler fra 1761. (Det kongelige Bibliotek). -
06 Slaveskibet Kongen af Assianthe 06 Slaveskibet Kongen af Assianthe
Slaveskibet Kongen af Assianthe
Det lille barkskib "Kongen af Assianthe" ankret op i 1803 på Københavns ydre red, hvor det var hjemskrevet med H. Meinertz som kaptajn.
Skibets drægtighed var cirka 250 tons i vore dages mål, og dets reder var storkøbmanden Jeppe Prætorius.
Skibet deltog i den danske slavefart og var opkaldt efter asantefolket, som inde fra baglandet leverede mange slaver til danskerne på Guldkysten.
Gouache af C. C. Parnemann. (Museet for Søfart). -
07 Lasteplan for Brookes 07 Lasteplan for Brookes
Lasteplan for slaveskibet "Brookes"
-
08 Skibsjournal for Fredensborg 08 Skibsjournal for Fredensborg
Skibsjournal for "Fredensborg"
-
09 Spisereglement 1725 09 Spisereglement 1725
Spisereglement fra 1725
-
10 Ludvig Ferdinand R mer 10 Ludvig Ferdinand R mer
Ludvig-Ferdinand-Rømer
-
11 Havnepladsen i Christiansted 11 Havnepladsen i Christiansted
Havnepladsen i Christiansted
-
11 Slaveauktion i 1789 11 Slaveauktion i 1789
Annoncering af slaveauktion i "Royal Danish American Gazette" fra den 7. januar 1789
-
12 Ernst Schimmelmann 12 Ernst Schimmelmann
Ernst Schimmelmann
-
13 Slavehandelsforeordningen 1792 13 Slavehandelsforeordningen 1792
Slavehandelsforordningen
"Forordning om negerhandlen; Christiansborg den 16. marts 1792" -
14 Mindemedalje 14 Mindemedalje
Mindemedalje
Reden ved Fort Christiansborg
Slaveri og slavehandel er en ældgammel foreteelse i Afrika.Med europæernes komme opstod mulighed for omfattende salg af slaver til udskibning til Nord- og Sydamerika og de vestindiske øer. Danskerne slog sig ned i midten af 1600-tallet på
Fort Christiansborgs indre gård
Den høje hovedbygning midtfor ud mod havet rummede guvernørens bolig i den øvre luftige etage samt kontorer og beboelse for embedsmænd og soldater.I de nederste regioner opbevaredes handelsgodset, hvoriblandt var slaverne. De sad i de mørke celler på begge sider af den store trappe, fra de blev købt af de afrikanske slavehandlere, til de kunne sættes på et skib og sejles over Atlanten.
Stik er efter tegning af Johan Vilhelm Svedstrup fra 1847. (Det kongelige Bibliotek).
Kort over Guldkysten
Moderne kort over Guldkysten med de vigtigste danske handelspladser.Foruden hovedfortet Christiansborg var der tale om Fort Fredensborg samt de mindre loger Augustaborg, Kongensten og Prinsensten. Danskerne kontrollerede kun en smal kystbræmme, hvor de - ligesom de øvrige europæere - sad og ventede på, at afrikanske slavehandlere kom med deres karavaner af slavegjorte afrikanere, som de solgte til europæerne.
Mange slaver omkom, allerede inden karavanerne nåde frem til kysten.
Omfanget af danske slavetransporter
På danske skibe tog man i alt cirka 111.000 afrikanske slaver ombord fra Guldkysten for at transportere dem til de vestindiske øer.Denne trafik varede fra 1660'erne til lige efter 1803 og omfattede omkring 450 rejser. Dermed var Danmark den syvendestørste slavehandelsnation på Atlanten, hvor europæerne tilsammen lastede 12,5 millioner slaver.
Den danske andel udgjorde mellem 1 og 2 procent af totalen.
Langt hovedparten af slaveskibene under dansk flag sejlede til Dansk Vestindien, resten til andre europæiske kolonier. Således stod danske skibe for 72 procent af slavetilførslerne til den danske koloni.
Qvou
Vi har ikke mange billeder af de afrikanere, som blev slaver.Men her ses den fornemme frineger Qvou, født i byen Orsu nær Fort Christiansborg. Soldaten Qvou er i fuld feltmæssig udrustning med leopardhjelm med strudsefjer, som skulle beskytte ham.
Han er bevæbnet med flintebøsse, sværd og kniv. Desuden bærer han smykker af papegøjefjer og abehår.
Kobberstik af Michael Røssler fra 1761. (Det kongelige Bibliotek).
Slaveskibet Kongen af Assianthe
Det lille barkskib "Kongen af Assianthe" ankret op i 1803 på Københavns ydre red, hvor det var hjemskrevet med H. Meinertz som kaptajn.Skibets drægtighed var cirka 250 tons i vore dages mål, og dets reder var storkøbmanden Jeppe Prætorius.
Skibet deltog i den danske slavefart og var opkaldt efter asantefolket, som inde fra baglandet leverede mange slaver til danskerne på Guldkysten.
Gouache af C. C. Parnemann. (Museet for Søfart).