Herunder kan du vælge filtrering af bibliotekets artikler. Bemærk du skal være logget ind for at kunne se alt data som fx referater.
Jørgen Iversen Dybbøl. Guvernør på St. Thomas 1671 – 1680 (+ 1682)
Udgivelsestidspunkt : 11. oktober 2023
Forfatter: Jens Villumsen
Dokumenttype: Arkivalier
Institution: Dansk Vestindisk Selskab
Emnekategori: Mennesker, Samfund og historie
Der havde været et mislykket dansk forsøg 1665 – 1669 på at kolonisere St. Thomas. Det var med Erik Nielsen Smidt som guvernør, men han døde kort efter ankomsten, og Kjeld Jensen Slagelse tog over.
Den egentlige kolonisering skete fra 1671 med Jørgen Iversen Dybbøl som den første guvernør. De ankom med fregatten ”Færø” til St. Thomas 25. maj 1672, og den danske kolonitid endte først med salget til USA 31. Marts 1917.
Der foreligger mange arkivalier om den første guvernør Jørgen Iversen Dybbøl, hvor her er transskriberet en lang række af dem:
”Havmanden”s sidste rejse. I 1682 blev Jørgen Iversen Dybbøl overtalt til at tage en ny tørn som guvernør, og blev med ”Havmanden” sendt over for at afsætte og afløse Esmit. Men undervejs opstod mytteri, hvor Jørgen Iversen Dybbøl omkom. Simon Braads journal fra denne rejse giver os en grundig indsigt i selve rejsen, mytteriet, og mytteristernes forsøg på at redde sig, indtil skibet forliser. Mytteristerne bliver derefter fragtet til København, hvor de alle bliver henrettet, Download Havmandens_sidste_rejse_1682-1683_Kontrakter
Vraget af ”Havmanden” blev i 1999 fundet i den svenske skærgård nord for Gøteborg. Bohusläns Museum har undersøgt vraget og har udarbejdet en rapport om ”Havmanden”, Læs her Bohusläns Museums rapport Download Havmanden_Rapport_Arkeologisk_efterundersokning_och_vard