• Arrangementer
  • Indmeldelse
  • Slægtsforskning
  • Webshop
  • Log på
dwis-logo
  • Velkommen
  • Øerne før & nu
    • ØERNE I DAG
    • - Øerne på verdenskortet
    • - St. Thomas
    • - St. Croix i dag
    • - St. John i dag
    • - Befolkning og samfund
    • - Styreform
    • - Erhverv
    • - At rejse er at leve
    • ØERNE DENGANG
    • - Før Columbus
    • - Columbus finder øerne (1493)
    • - Flere lande regerer
    • - Øerne bliver danske (og norske)
  • Digitale udstillinger
  • Bibliotek
  • Galleri
  • Om os
    • Selskabet
    • Bestyrelsen
    • Selskabets stiftelse
    • Udvalg
    • Vedtægter
    • Kontaktpersoner
    • E-Cards
    • Nyttige links

Jernbaner i Dansk Vestindien

0 Kommentarer |
Tilføj en kommentar
  • Jernbaner i Dansk Vestindien? Hvem skulle lige tro det, men faktisk blev der etableret ikke en men hele to jernbaner på St. Croix.
    Dog ikke jernbaner med persontransport - men for transport af sukkerrør.

    Den ene jernbane lå midt på St. Croix koncentreret omkring plantagen Bethlehem og den anden ved Frederiksted omkring plantagen La Grange.
    Kort over jernbaner på St. Croix Kort over jernbaner på St. Croix
    Kort over jernbaner på St. Croix
  • Den 22. januar 1904 søgte Plantageselskabet Dansk Vestindien ”om Eneret paa anlæg og Drift af en Bane mellem Christiansted og Frederiksted paa St. Croix, eventuelt med Sidespor til St. Croix Sukkerfabrikkers Hovedfabrik samt andre Sidespor, som Selskabet maatte anse det for ønskeligt at anlægge samtidig med Hovedsporet”.
    011 Jernbane ansogning 1 011 Jernbane ansogning 1
    011 Jernbane ansogning 1
  • Og videre skriver plantageselskabet i sin ansøgning til Finansministeriet ”Materiellet er tænkt at skulle bestaa af:
    • 3 Lokomotiver
    • 2 Post- og Personvogne
    • 10 Personvogne
    • 3 Gods- og Kreaturvogne
    • 100 Vogne til Sukkerrørstransport
    Af Stationer er der tænkt anlagt:
    • 1 Hovedstation i Christiansted
    • 1 Station i Frederiksted
    • 3 Landstationer
    • 2 Holdepladser”
    012 Jernbane ansogning 2 012 Jernbane ansogning 2
    012 Jernbane ansogning 2
  • Budgettet for hele projektet inkl. ekspropriation udgjorde bl.a. 800.000 kr. hvoraf udgiften til
    • materiel blev anslået til 120.000 kr.
    • opførelse af de syv stationer 474.000 kr. og endelig – som det blev formuleret -
    • ”Administration og Tilfældige Udgifter 100.000 kr.”
    013 Jernbane ansogning 3 013 Jernbane ansogning 3
    013 Jernbane ansogning 3
  • Kortet her viser  østenden af St. Croix, hvor den foreslåede jernbane skulle tage sit udgangspunkt.

    Som det ses, blev selve østenden ikke dækket af jernbanen. Plantageselskabet var alene interessereret i at kunne bringe sukkerrør mv. ind til sukkerfabrikken i Christainsted.
    019 STX ostende jernbane 019 STX ostende jernbane
    019 STX ostende jernbane
  • På kortet er indtegnet to mulige linjeføringer omkring Christiansted.

    Den ene føres omkring en planlagt station ved Factoriet nord for byen.
    014 STX Jernbane alternativer Christiansted 014 STX Jernbane alternativer Christiansted
    014 STX Jernbane alternativer Christiansted
  • Kortet her viser sammenhængen mellem strækningen ved Christiansted og plantagen Bethlehem.
    016 STX skitse 2 sukkerrorsbane 016 STX skitse 2 sukkerrorsbane
    016 STX skitse  2 sukkerrorsbane
  • - og her ses bilag til ansøgningen om den (planlagte) videre strækning frem til Frederiksted. 

    Bilaget fortæller - på både dansk og engelsk - om populationen langs den skitserede linjeføring.

    Den blev ikke til noget men til gengæld etablerede La Grange en mindre strækning til Prosberity.
    017 STX vestende jernbane alternativ 017 STX vestende jernbane alternativ
    017 STX vestende jernbane alternativ
  • I dette bilag til plantageselskabets ansøgning vises - igen på både dansk og engelsk - en alternativ linjeføring og den population, der var langs denne rute.

    Det blev dog ved ansøgningen.

    Banen blev aldrig anlagt; til gengæld blev persontransporten ad Centerline mellem Frederiksted og Christiansted ændret i 1912, hvor der på strækningen blev indsat et postautomobil med personbefor-dring til erstatning af den noget mere primitive transport i en kærre trukket af et muldyr. Så fremskridt skete der dog på den tid.

    I bestyrelsen for Plantageselskabet Dansk Vestindien sad Jacob Lachmann (1844 i Odense -1909 i Bad Wildungen, Tyskland), der i 1903 havde købt plantagen Bethlehem, og hvad han har ment om jernbaneplanerne er ikke godt at vide, men Lachmann kan næppe have været særlig interesseret i baneprojektet.
    018 STX vestende jernbane bilag 018 STX vestende jernbane bilag
    018 STX vestende jernbane bilag
  • I det hele taget forbigik man fuldstændig den omstændighed, at han var i fuld gang med at bygge sin egen bane, som ville løbe parallelt med den projekterede bane på en del af strækningen. I det koloniale råd fantaserede man endog om at forlange banen elektrificeret.

    I St. Croix Avis kunne man den 20.2.1904 læse følgende korte meddelelse:

    “She (dvs. det nye Dampskib St. Croix) brought about 300 tons of cargo for this island, comprising about 2 miles of railway and appurtenances for Mr Lachmann, of the estate Bethlehem, and also some other cargo”.

    Så allerede da plantageselskabet indsendte sin ansøgning til Finansministeriet var der jernbaneudstyr på vej til Lachmanns jernbaneprojekt.
    01 landbrug landbrug jernbanestraekningen st croix 01 landbrug landbrug jernbanestraekningen st croix
    01 landbrug landbrug jernbanestraekningen st croix
  • Bethlehem og nogle andre plantager midt på øen var blevet købt af familien Lachmann, og det var dem, der byggede en ny stor sukkerfabrik og anlagde en jernbane, der blev taget i brug i 1910.

    På billedet ses Bethlehems oprindelige sukkerfabrik opført i 1873. Nederst i venstre hjørne kan ses jernbanespor med tipvogne; på den tid antagelig trukket af dyr.
    Bethlehem Plantagebygning kb 1 Bethlehem Plantagebygning kb 1
    Bethlehem Plantagebygning   kb 1
  • Sukkerfabrikken Bethlehem var på den tid nok den største fabrik på St. Croix og har fyldt rigtig meget. Direktør for fabrikken var Jacob Lachmanns nevø Karl Lachmann.

    På fabrikken anlagde Lachmann en 19 km lang jernbane med en sporvidde på 1.000 mm mod det vi i dag (i Danmark) kender som ”normalspor” med en indvendig afstand på 1435 mm.

    Lachmanns jernbane var en ren industribane, og da han hverken kørte med passagerer eller gods har baneanlægget været for hans egen regning og uden statsstøtte – modsat førnævnte ansøgning til Finansministeriet fra Plantageselskabet Dansk Vestindien.

    Til driften anskaffede han i 1906 to små lokomotiver fra firmaet H.K. Porter, Pittsburg, USA, der blev døbt hhv. ”Olga” og ”Johan” efter Lachmanns børn.
    Lachmanns nye sukkerfabrik på plantagen Bethlehem. Lachmanns nye sukkerfabrik på plantagen Bethlehem.
    Lachmanns nye sukkerfabrik på plantagen Bethlehem.
  • Lokomotiverne Olga og Johan på arbejde på Bethlehems sukkerfabrik.
    21 STX1 21 STX1
    21 STX1
  • Senere, i 1913, fik ”Olga” og ”Johan” følgeskab af endnu et lokomotiv, ”Blaere” fra det tyske firma ”O&K” - Orenstein & Koppel, der blev grundlagt i 1876 med speciale i jernbanekøretøjer. Firmaet ophørte i 1999.

    Endelig blev der i 1937 leveret et lille diesellokomotiv fra Brookville Locomotice Co. i Pennsylvania.
    04 Jernbane Landbrug Lokomotiv pa Bethlehems marker 04 Jernbane Landbrug Lokomotiv pa Bethlehems marker
    04 Jernbane Landbrug Lokomotiv pa Bethlehems marker
  • Olga trækker togstamme med sukkerrør på plantagen Bethlehem. Foto fra 1912.
    03 Togstamme pa Bethlehem plantagen 03 Togstamme pa Bethlehem plantagen
    03 Togstamme pa Bethlehem plantagen
  • Lastvognstog med sukkerrør klar til omladning i begyndelsen af 1900-tallet.

    På denne tid var der anlagt omkring 150 km veje på St. Croix og der var da ca. 50 automobiler på øen. Gouvernementet på St. Croix fastsatte derfor bestemmelser den 4. februar 1908 for "Indretning og Brug af Automobiler, der agtes benyttet paa St. Croix paa offentlige Gader  Veie, eller Pladser" .
    05 Jernbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 2 05 Jernbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 2
    05 Jernbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 2
  • Kurve til sukkerrør flyttes fra jernbanevognen i forgrunden til lastbilen, altså en tidlig form for containertransport.
    023 Sukkertransport pa Bethlehem 3 023 Sukkertransport pa Bethlehem 3
    023 Sukkertransport pa Bethlehem 3
  • Sukkerrør transporteres til sukkerfabrik trukket af lastbil på en anlagt vej.

    Foto fra begyndelsen af 1900-tallet.
    06 Jernmbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 1 06 Jernmbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 1
    06 Jernmbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 1
  • Sukkerrør losses på tog; lokomotivet er enten Olga eller Johan med åbent førerhus - modsat "Blaere of St. Croix". der havde lukket førerhus.
    20 Sugar train 20 Sugar train
    20 Sugar train
  • Sukkerrør læsses af små transportvogne på Bethlehem; foto fra 1923.
    Bethlehem 1923 jernbanevogne tommes natmus 1 Bethlehem 1923 jernbanevogne tommes natmus 1
    Bethlehem 1923 jernbanevogne tommes  natmus 1
  • Spornettet ved Bethlehem var udformet som et liggende H med selve fabrikken placeret midt på det nordligste banestykke.

    På strækningen mod syd var der en bro, som lokomotivet ”Blaere” fra O&K ikke kunne passere, enten på grund af størrelsen eller på grund af vægten, så her blev driften udført af de to små lokomotiver.
    24 Kopi af Billede 201 24 Kopi af Billede 201
    24 Kopi af Billede 201
  • Broen Kopi af Billede 200 Broen Kopi af Billede 200
    Broen Kopi af Billede 200
  • Jernbane på La Grange

    Linjeføringen mellem plantagerne Prosberity og La Grange ved Frederiksted.

    Direktør for De Danske Sukkerfabrikker G.A. Hagemann havde i 1894 købt plantagen La Grange ved Frederiksted og nogle tilstødende plantager og der opført en sukkerfabrik – Central Factory.

    Central Factory havde også en lille jernbane på ca. 3 km. Trækkraften var dog her muldyr og vognene var små 4-hjulede vogne. Sporbredden på dennes trækning var 24 tommer; altså ca. ½ meter, hvorimod bredden på sporene på Bethelehms anlæg var 1 meter.

    Både La Grange og Bethlehem anvendte tidligt også lastbiler eller rettere lastvognstog bestående af en lastbil med to til fire anhængere til at transportere sukkerrørene.
    Sukkerjernbane pa Prosberity Plantagen Sukkerjernbane pa Prosberity Plantagen
    Sukkerjernbane pa Prosberity Plantagen
  • Gamle hjulsæt i ruinerne af Bethlehem.
    25 Kopi af Billede 183 01 25 Kopi af Billede 183 01
    25 Kopi af Billede 183 01
  • Rester af et skinnestykke.
    25 Kopi af Billede 195 25 Kopi af Billede 195
    25 Kopi af Billede 195
  • Skinnestykker og hjulsæt fotograferet mere end 100 år efter deres aktive år.
    26 Kopi af Billede 181 26 Kopi af Billede 181
    26 Kopi af Billede 181
  • Bevaret eksemplar af lokomotiv fra den tid.
    27 Kopi af Billede 135 27 Kopi af Billede 135
    27 Kopi af Billede 135
  • Chassis til transportvogn.

    De anvendte vogne minder om de tipvogne vi i Danmark kender fra transport af roer på Lolland og Falster eller tørv og brunkul i Vestjylland.
    28 Kopi af Billede 034 28 Kopi af Billede 034
    28 Kopi af Billede 034
  • Chassis til transportvogn.
    29 Kopi af Billede 027 29 Kopi af Billede 027
    29 Kopi af Billede 027
  • Nok er jernbanerne på St. Croix nedlagt, men skinnerne finder fortsat anvendelse på øen.

    Nu bruges de f.eks. som reoler til romfade på Cruzan Distillerey.
    Jernbaneskinner genbrugt pa Cruzan Rums lager Jernbaneskinner genbrugt pa Cruzan Rums lager
    Jernbaneskinner genbrugt pa Cruzan Rums lager
  • Jernbane på St. Thomas

    På St. Thomas var der ikke nogen egentlig jernbane. Alene øens geografi og vulkanske oprindelse ville gøre det næsten umuligt at anlægge en jernbane.

    Men i Charlotte Amalie vil man dog fortsat kunne se rester af banespor, der i sin tid var beregnet for kørsel med små transportvogne i gyder mellem købmandshusenes anløbsbroer på stranden og op til købmændenes pakhuse.

    Stranden nedenfor Dronningensgade blev i 1950’erne omlagt til det vi i dag kender som Veterans Drive.

    Dermed forsvandt også de talrige (ulovligt) anlagte anløbsbroer og dermed også behovet for skinnegaderne.

    Billedet viser en af de utallige gyder (skinnegader) i Charlotte Amalie.
    Skinnevej i Charlotte Amalie Skinnevej i Charlotte Amalie
    Skinnevej i Charlotte Amalie
  • I Charlotte Amalies gyder kan man fortsat se levn fra tiden med købmandshusenes transport af varer i de smalle gyder.
    Skinnevej i Charlotte Amalie i dag Skinnevej i Charlotte Amalie i dag
    Skinnevej i Charlotte Amalie i dag
  • Alternativ "jernbane"

    Billedet her viser alternativ brug af transport på skinner.  

    I baggrunden anes et hus, der er ved at blive flyttet på skinner lagt ud i gaden.
    31 eBay West Indies St. Thomas St. Croix Street Tracks RPPC item 200019977658 end time Aug 28 06 174312 PDT 31 eBay West Indies St. Thomas St. Croix Street Tracks RPPC item 200019977658 end time Aug 28 06 174312 PDT
    31 eBay West Indies  St. Thomas St. Croix Street   Tracks RPPC  item 200019977658 end time Aug 28 06 174312 PDT
  • Plantagen Bethlehem i dag

    Sukkerproduktionen på St. Croix havde haft sine gyldne år, og i første halvdel af 1900-tallet måtte man se i øjnene, at driften ikke var lønsom.

    Først lukkede Central Factory, der blev solgt i 1928 til Bethlehem, som dog allerede to år efter – i 1930 - måtte dreje nøglen om.

    Som led i Roosevelts ”New Deal” ønskede den amerikanske regering at forsøge at afhjælpe fattigdommen på øerne, og man stiftede derfor i 1934 et selskab ved navn Virgin Islands Company, som genåbnede Bethlehem og Central Factory. Bethlehem var dog lukket under 2. verdenskrig, men genåbnede efter krigen, og som den sidste af fabrikkerne på øen lukkede den definitivt i 1966.

    Hele fabriksanlægget blev afmonteret og sendt til Venezuela.

    Foto er taget i 2019.
    plantagen bethlehem i dag plantagen bethlehem i dag
    plantagen bethlehem i dag
Jernbaner i Dansk Vestindien? Hvem skulle lige tro det, men faktisk blev der etableret ikke en men hele to jernbaner på St. Croix.
Dog ikke jernbaner med persontransport - men for transport af sukkerrør.

Den ene jernbane lå midt på St. Croix koncentreret omkring plantagen Bethlehem og den anden ved Frederiksted omkring plantagen La Grange.
Den 22. januar 1904 søgte Plantageselskabet Dansk Vestindien ”om Eneret paa anlæg og Drift af en Bane mellem Christiansted og Frederiksted paa St. Croix, eventuelt med Sidespor til St. Croix Sukkerfabrikkers Hovedfabrik samt andre Sidespor, som Selskabet maatte anse det for ønskeligt at anlægge samtidig med Hovedsporet”.
Og videre skriver plantageselskabet i sin ansøgning til Finansministeriet ”Materiellet er tænkt at skulle bestaa af:
  • 3 Lokomotiver
  • 2 Post- og Personvogne
  • 10 Personvogne
  • 3 Gods- og Kreaturvogne
  • 100 Vogne til Sukkerrørstransport
Af Stationer er der tænkt anlagt:
  • 1 Hovedstation i Christiansted
  • 1 Station i Frederiksted
  • 3 Landstationer
  • 2 Holdepladser”
Budgettet for hele projektet inkl. ekspropriation udgjorde bl.a. 800.000 kr. hvoraf udgiften til
  • materiel blev anslået til 120.000 kr.
  • opførelse af de syv stationer 474.000 kr. og endelig – som det blev formuleret -
  • ”Administration og Tilfældige Udgifter 100.000 kr.”
Kortet her viser  østenden af St. Croix, hvor den foreslåede jernbane skulle tage sit udgangspunkt.

Som det ses, blev selve østenden ikke dækket af jernbanen. Plantageselskabet var alene interessereret i at kunne bringe sukkerrør mv. ind til sukkerfabrikken i Christainsted.
På kortet er indtegnet to mulige linjeføringer omkring Christiansted.

Den ene føres omkring en planlagt station ved Factoriet nord for byen.
Kortet her viser sammenhængen mellem strækningen ved Christiansted og plantagen Bethlehem.
- og her ses bilag til ansøgningen om den (planlagte) videre strækning frem til Frederiksted. 

Bilaget fortæller - på både dansk og engelsk - om populationen langs den skitserede linjeføring.

Den blev ikke til noget men til gengæld etablerede La Grange en mindre strækning til Prosberity.
I dette bilag til plantageselskabets ansøgning vises - igen på både dansk og engelsk - en alternativ linjeføring og den population, der var langs denne rute.

Det blev dog ved ansøgningen.

Banen blev aldrig anlagt; til gengæld blev persontransporten ad Centerline mellem Frederiksted og Christiansted ændret i 1912, hvor der på strækningen blev indsat et postautomobil med personbefor-dring til erstatning af den noget mere primitive transport i en kærre trukket af et muldyr. Så fremskridt skete der dog på den tid.

I bestyrelsen for Plantageselskabet Dansk Vestindien sad Jacob Lachmann (1844 i Odense -1909 i Bad Wildungen, Tyskland), der i 1903 havde købt plantagen Bethlehem, og hvad han har ment om jernbaneplanerne er ikke godt at vide, men Lachmann kan næppe have været særlig interesseret i baneprojektet.
I det hele taget forbigik man fuldstændig den omstændighed, at han var i fuld gang med at bygge sin egen bane, som ville løbe parallelt med den projekterede bane på en del af strækningen. I det koloniale råd fantaserede man endog om at forlange banen elektrificeret.

I St. Croix Avis kunne man den 20.2.1904 læse følgende korte meddelelse:

“She (dvs. det nye Dampskib St. Croix) brought about 300 tons of cargo for this island, comprising about 2 miles of railway and appurtenances for Mr Lachmann, of the estate Bethlehem, and also some other cargo”.

Så allerede da plantageselskabet indsendte sin ansøgning til Finansministeriet var der jernbaneudstyr på vej til Lachmanns jernbaneprojekt.
Bethlehem og nogle andre plantager midt på øen var blevet købt af familien Lachmann, og det var dem, der byggede en ny stor sukkerfabrik og anlagde en jernbane, der blev taget i brug i 1910.

På billedet ses Bethlehems oprindelige sukkerfabrik opført i 1873. Nederst i venstre hjørne kan ses jernbanespor med tipvogne; på den tid antagelig trukket af dyr.
Sukkerfabrikken Bethlehem var på den tid nok den største fabrik på St. Croix og har fyldt rigtig meget. Direktør for fabrikken var Jacob Lachmanns nevø Karl Lachmann.

På fabrikken anlagde Lachmann en 19 km lang jernbane med en sporvidde på 1.000 mm mod det vi i dag (i Danmark) kender som ”normalspor” med en indvendig afstand på 1435 mm.

Lachmanns jernbane var en ren industribane, og da han hverken kørte med passagerer eller gods har baneanlægget været for hans egen regning og uden statsstøtte – modsat førnævnte ansøgning til Finansministeriet fra Plantageselskabet Dansk Vestindien.

Til driften anskaffede han i 1906 to små lokomotiver fra firmaet H.K. Porter, Pittsburg, USA, der blev døbt hhv. ”Olga” og ”Johan” efter Lachmanns børn.
Lokomotiverne Olga og Johan på arbejde på Bethlehems sukkerfabrik.
Senere, i 1913, fik ”Olga” og ”Johan” følgeskab af endnu et lokomotiv, ”Blaere” fra det tyske firma ”O&K” - Orenstein & Koppel, der blev grundlagt i 1876 med speciale i jernbanekøretøjer. Firmaet ophørte i 1999.

Endelig blev der i 1937 leveret et lille diesellokomotiv fra Brookville Locomotice Co. i Pennsylvania.
Olga trækker togstamme med sukkerrør på plantagen Bethlehem. Foto fra 1912.
Lastvognstog med sukkerrør klar til omladning i begyndelsen af 1900-tallet.

På denne tid var der anlagt omkring 150 km veje på St. Croix og der var da ca. 50 automobiler på øen. Gouvernementet på St. Croix fastsatte derfor bestemmelser den 4. februar 1908 for "Indretning og Brug af Automobiler, der agtes benyttet paa St. Croix paa offentlige Gader  Veie, eller Pladser" .
Kurve til sukkerrør flyttes fra jernbanevognen i forgrunden til lastbilen, altså en tidlig form for containertransport.
Sukkerrør transporteres til sukkerfabrik trukket af lastbil på en anlagt vej.

Foto fra begyndelsen af 1900-tallet.
Sukkerrør losses på tog; lokomotivet er enten Olga eller Johan med åbent førerhus - modsat "Blaere of St. Croix". der havde lukket førerhus.
Sukkerrør læsses af små transportvogne på Bethlehem; foto fra 1923.
Spornettet ved Bethlehem var udformet som et liggende H med selve fabrikken placeret midt på det nordligste banestykke.

På strækningen mod syd var der en bro, som lokomotivet ”Blaere” fra O&K ikke kunne passere, enten på grund af størrelsen eller på grund af vægten, så her blev driften udført af de to små lokomotiver.

Jernbane på La Grange

Linjeføringen mellem plantagerne Prosberity og La Grange ved Frederiksted.

Direktør for De Danske Sukkerfabrikker G.A. Hagemann havde i 1894 købt plantagen La Grange ved Frederiksted og nogle tilstødende plantager og der opført en sukkerfabrik – Central Factory.

Central Factory havde også en lille jernbane på ca. 3 km. Trækkraften var dog her muldyr og vognene var små 4-hjulede vogne. Sporbredden på dennes trækning var 24 tommer; altså ca. ½ meter, hvorimod bredden på sporene på Bethelehms anlæg var 1 meter.

Både La Grange og Bethlehem anvendte tidligt også lastbiler eller rettere lastvognstog bestående af en lastbil med to til fire anhængere til at transportere sukkerrørene.
Gamle hjulsæt i ruinerne af Bethlehem.
Rester af et skinnestykke.
Skinnestykker og hjulsæt fotograferet mere end 100 år efter deres aktive år.
Bevaret eksemplar af lokomotiv fra den tid.
Chassis til transportvogn.

De anvendte vogne minder om de tipvogne vi i Danmark kender fra transport af roer på Lolland og Falster eller tørv og brunkul i Vestjylland.
Chassis til transportvogn.
Nok er jernbanerne på St. Croix nedlagt, men skinnerne finder fortsat anvendelse på øen.

Nu bruges de f.eks. som reoler til romfade på Cruzan Distillerey.

Jernbane på St. Thomas

På St. Thomas var der ikke nogen egentlig jernbane. Alene øens geografi og vulkanske oprindelse ville gøre det næsten umuligt at anlægge en jernbane.

Men i Charlotte Amalie vil man dog fortsat kunne se rester af banespor, der i sin tid var beregnet for kørsel med små transportvogne i gyder mellem købmandshusenes anløbsbroer på stranden og op til købmændenes pakhuse.

Stranden nedenfor Dronningensgade blev i 1950’erne omlagt til det vi i dag kender som Veterans Drive.

Dermed forsvandt også de talrige (ulovligt) anlagte anløbsbroer og dermed også behovet for skinnegaderne.

Billedet viser en af de utallige gyder (skinnegader) i Charlotte Amalie.
I Charlotte Amalies gyder kan man fortsat se levn fra tiden med købmandshusenes transport af varer i de smalle gyder.

Alternativ "jernbane"

Billedet her viser alternativ brug af transport på skinner.  

I baggrunden anes et hus, der er ved at blive flyttet på skinner lagt ud i gaden.

Plantagen Bethlehem i dag

Sukkerproduktionen på St. Croix havde haft sine gyldne år, og i første halvdel af 1900-tallet måtte man se i øjnene, at driften ikke var lønsom.

Først lukkede Central Factory, der blev solgt i 1928 til Bethlehem, som dog allerede to år efter – i 1930 - måtte dreje nøglen om.

Som led i Roosevelts ”New Deal” ønskede den amerikanske regering at forsøge at afhjælpe fattigdommen på øerne, og man stiftede derfor i 1934 et selskab ved navn Virgin Islands Company, som genåbnede Bethlehem og Central Factory. Bethlehem var dog lukket under 2. verdenskrig, men genåbnede efter krigen, og som den sidste af fabrikkerne på øen lukkede den definitivt i 1966.

Hele fabriksanlægget blev afmonteret og sendt til Venezuela.

Foto er taget i 2019.
  • Kort over jernbaner på St. Croix
  • 011 Jernbane ansogning 1
  • 012 Jernbane ansogning 2
  • 013 Jernbane ansogning 3
  • 019 STX ostende jernbane
  • 014 STX Jernbane alternativer Christiansted
  • 016 STX skitse  2 sukkerrorsbane
  • 017 STX vestende jernbane alternativ
  • 018 STX vestende jernbane bilag
  • 01 landbrug landbrug jernbanestraekningen st croix
  • Bethlehem Plantagebygning   kb 1
  • Lachmanns nye sukkerfabrik på plantagen Bethlehem.
  • 21 STX1
  • 04 Jernbane Landbrug Lokomotiv pa Bethlehems marker
  • 03 Togstamme pa Bethlehem plantagen
  • 05 Jernbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 2
  • 023 Sukkertransport pa Bethlehem 3
  • 06 Jernmbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 1
  • 20 Sugar train
  • Bethlehem 1923 jernbanevogne tommes  natmus 1
  • 24 Kopi af Billede 201
  • Broen Kopi af Billede 200
  • Sukkerjernbane pa Prosberity Plantagen
  • 25 Kopi af Billede 183 01
  • 25 Kopi af Billede 195
  • 26 Kopi af Billede 181
  • 27 Kopi af Billede 135
  • 28 Kopi af Billede 034
  • 29 Kopi af Billede 027
  • Jernbaneskinner genbrugt pa Cruzan Rums lager
  • Skinnevej i Charlotte Amalie
  • Skinnevej i Charlotte Amalie i dag
  • 31 eBay West Indies  St. Thomas St. Croix Street   Tracks RPPC  item 200019977658 end time Aug 28 06 174312 PDT
  • plantagen bethlehem i dag
    • Kort over jernbaner på St. Croix
    • 011 Jernbane ansogning 1
    • 012 Jernbane ansogning 2
    • 013 Jernbane ansogning 3
    • 019 STX ostende jernbane
    • 014 STX Jernbane alternativer Christiansted
    • 016 STX skitse  2 sukkerrorsbane
    • 017 STX vestende jernbane alternativ
    • 018 STX vestende jernbane bilag
    • 01 landbrug landbrug jernbanestraekningen st croix
    • Bethlehem Plantagebygning   kb 1
    • Lachmanns nye sukkerfabrik på plantagen Bethlehem.
    • 21 STX1
    • 04 Jernbane Landbrug Lokomotiv pa Bethlehems marker
    • 03 Togstamme pa Bethlehem plantagen
    • 05 Jernbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 2
    • 023 Sukkertransport pa Bethlehem 3
    • 06 Jernmbane Landbrug Lastbil m sukkerroer 1
    • 20 Sugar train
    • Bethlehem 1923 jernbanevogne tommes  natmus 1
    • 24 Kopi af Billede 201
    • Broen Kopi af Billede 200
    • Sukkerjernbane pa Prosberity Plantagen
    • 25 Kopi af Billede 183 01
    • 25 Kopi af Billede 195
    • 26 Kopi af Billede 181
    • 27 Kopi af Billede 135
    • 28 Kopi af Billede 034
    • 29 Kopi af Billede 027
    • Jernbaneskinner genbrugt pa Cruzan Rums lager
    • Skinnevej i Charlotte Amalie
    • Skinnevej i Charlotte Amalie i dag
    • 31 eBay West Indies  St. Thomas St. Croix Street   Tracks RPPC  item 200019977658 end time Aug 28 06 174312 PDT
    • plantagen bethlehem i dag
    Jeg vil gerne være medlem af foreningen
    Tilmelding til medlemsarrangementer

    Dansk Vestindisk Selskab – for dig der er interesseret i de tidligere danske øer i Caribien

    CVR. nr.  30 84 69 31 - Formand Lars Hven Troelsen - Strandøre 19, 2100 København Ø - Tlf. 2065 7968 - dvs@dwis.dk

    Bankkonto: Lån & Spar Bank 0400-117 00 79724 - Mobilepay: 65692
    IBAN-nr. DK200400 1170079724; BIC-kode LOSADKKK

    Toolmaster.dk - Joomla, Migrering, Søgemaskineoptimering, Joomla webhotel, Joomla konsulent & Hacket Joomla
    Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.
    • Velkommen
    • Øerne før & nu
    • Digitale udstillinger
    • Bibliotek
    • Galleri
    • Om os
    • Arrangementer
    • Indmeldelse
    • Slægtsforskning
    • Webshop
    • Log på