Skibsfart
Reden ved Fort Christiansborg
Skibsfart
Den lille ø Hassel Island ud for Charlotte Amalie blev gennem mange år brugt som anløbsplads for skive med last til St. Thomas.
Skibsfart
Dampskibet SS St. Jan ved kaj på Hassel Island.
Skibsfart
Kul bringes om bord på Valkyrien. På tidspunkter hvor orkesteret øvede sig om bord kunne de kvindelige kullempere begynde at danse lystigt.
Skibsfart
Kvindelige og mandflige kullempere bringer kul om bord på skib.
En matros udbetaler løn pr. kurv, der bliver bragt om bord. Betalingen var 1 cent pr kurv.
Hver kurv kunne indeholde 40 kg kul
Skibsfart
Kullempere på Hassel Island venter på at blive sat i arbejde.
Skibsfart
Piger i færd med at bære kurve med (ca 40 kg) kul om bord på skib.
Skibsfart -lastning af skib
Kvindelig og mandlig kullemper bringer kul om bord på skib.
En matros udbetaler løn pr. kurv, der bliver bragt om bord; betalingen var 1 cent pr. kurv.
Hver kurv kunne indeholde 40 kg kul.
Skibsfart
Mandlig kullemper bringer kul om bord på skib på Hassel Island.
Skibsfart - lastning af skib
Kvindelige kullempere bringer kul om bord i skib. Betalingen var 1 cent pr kurv.
Hver kurv kunne indeholde 40 kg kul.
Skibsfart
Kvindelige kullempere går fra borde fra det ØK-ejede s/s St. Croix efter at have afleveret deres "last" i form af kurve med kul. Hver kurv indeholdt 40 kg kul, som blev båret på hovedet.
Skibsfart
Dampskibe erstattede i begyndelsen af 1900-tallet sejlskibene. Dampskibet s/s St. Croix ejet af ØK og søsat i 1904 er her lagt til ved forsyningskajen på Hassel Island.
På den tid var stykgodsskibe det benyttede. Containerskibe var endnu ikke opfundet.
Passagerer befandt sig i agterskibet.
Skibsfart - lastning af skib
Kullempere bringer kul om bord på skib. Hver kurv kunne indeholde 40 kg kul og betalingen var 1 cent pr kurv.
For besætningerne på skibene var det en oplevelse at overvære påfyldningen.
Skibsfart
Skonnerten Vigilant sejlede mellem St. Croix og St. Thomas med post og passagerer.
Billedet er en del af en samling af 52 fotos på glasplader, der er skænket til Dansk Vestindisk Selskab i 2022
Skibsfart
Skonnerten Vigilant bringer post og passagerer mellem øerne
Børn på Hassel Island
Børnene står med store forventningsfulde øjne og ser op på besætningen på skib - måske i håb om, at der er arbejde at få eller at kunne tjene lidt penge på anden måde.
Handel - Torvedag i Charlotte Amalie
Handel - Gadesælger i Charlotte Amalie
Handel - Gadesælger i Charlotte Amalie
Diverse afgrøder tilbydes.
Hande - A. H. Riises Apotek
Dronningens Gade 17, Charlotte Amalie
Handel - A. H. Riises Apotek
Interiøret i forretningen Dronningensgade 17, Chalotte Amalie.
Handel - A. H. Riises Apotek
Interiøret i forretningen Dronningensgade 17, Charlotte Amalie
Handel - rombod
Romboder var datidens svar på nutidens pup'er og bodegaer. De måtte dog kun holde åbent på hverdage og skulle lukke klokken 8 om aftenen "for at der ikke skulle blive spektakler på gaden om natten".
I Frederiksted var der givet fire bevillinger til romboder. De blev flittigt besøgt af de sorte, der derfor fik alkoholproblemer.
I Danmark havde et sundhedsprojekt med dronning Louise og Den Vestindiske Kirkesag sat sig for at forbedre sundhedstilstanden og bekæmpe alkoholproblemerne på øerne. Udgifterne til projektet skulle komme fra indtægterne i romboderne! Ja - såmænd.
Handel - Kaffebod
Handel
Lokale faldbyder frugter mv. for de ankomne skibsrejsende på Hassel Island.
Handel - Lokale handelsfolk
Lokale i småbåde ved Hassel Island faldbyder frugt og grønt til passagerer på ankomne skibe.
Handel
Lokale dykker efter mønter, der blev kastet ud fra skibene ankommet til Hassel Island.
Sukkerproduktion
Landarbejdere i færd med at klargøre mark til dyrkning af sukkerrør ved manuel arbejdskraft.
Sukkerproduktion
Straffefanger på arbejde i sukkermark.
Sukkerproduktion
Høst af sukkerrør med maskinel behandling på plantage på St. Thomas
Sukkerproduktion
Okser trækker kærre med sukkerrør til sukkerfabrik.
Sukkerproduktion
Sukkerhøst.
Sukkerproduktion
Sukkerfabrikken på plantagen Bethlehem.
Sukkerproduktion
Ruin efter sukkermølle
Sukkerproduktion - dampmaskine
Dampplov fra 1858. Nok blev markarbejdet på sukkerplantagerne udført af slaver og senere "de sorte", men omkring 1850 begyndte dampmaskiner at vinde indpas ved mekaniseringen af landbrug og industri.
Et eksempel herpå er opfindelsen af dampploven. Den her viste er dog ikke fra Dansk Vestindien.
Sukkerproduktion -dampmaskine
Dampplov fra 1868.
Arrestanten Aron Martin fra plantagen Strawberry Hill berettede under afhøring 1. Februar 1879 efter the Fireburn, at han under opstanden,
“tvungen af de andre, navnlig Monsieur (både Joseph Rose og Thomas Jacob benævnes ”Monsieur”), fulgte med fra Strawberry Hill og videre til Work & Rest, men ikke havde været med til enten selv at sætte ild paa eller forledet eller befalet nogen til at gjøre det; han havde heller ikke været inde i Work & Rest lille våningshuus med Barnes og de andre, der satte ild paa det, men han havde kun haft et lille stykke jerntøndebaand i Haanden.
Men han havde ved Sionfarm været med til at sætte dampploven tværs over veien for at spærre den”.
Sukkerproduktion
Billedet viser en sukkerrørsknuser.
Sukkerfabrikken på plantagen Lower Up Love
Sukkerproduktion
Sukkerfabrikken på plantagen Bethlehem på St. Croix.
Sukkerproduktion
Sukkerfabrikken på Bethlehem-plantagen.
Sukkerproduktion
Sukkersække udskibes til skib liggende på reden ud for Frederiksted.
Fiskeri
Fiskere røgter deres garn.
Fiskeri
Fisker med garn på Protestant Cay.
Bemærk i baggrunden at det, der i dag er "King Christian Hotel", kun har to etager.
Transport - cykler
En synlig stolt herre iført "søndagstøj" viser sin cykel frem.
Transport - æseltransport
Kvinde på St. Croix på vej til sukkerrørsmarken med æsel.
Transport - æselkærre
Børn i æselkærre
Transport - æseltransport
Varer transporteres ad bjergveje på æsler.
Transport - oksekærre
Oksekærrer bringer sække med sukkerhøst til udskibning fra kajen i Frederiksted.
Midt i billedet ses tolderen, der overvåger udskibningen; der var told på varer der blev udført fra Dansk Vestindien.
Transport - godstransport
Æsel med kærre lastet med sække bringer varer ud.
Torvegade i Frederiksted.
Transport - Jernbane på St. Croix
En temmelig ubeskrevet del af historien omkring de tidligere Dansk Vestindiske Øer er etableringen af jernbane på St. Croix.
På St. Croix var der i begyndelsen af 1900-tallet anlagt to jernbanestrækninger.
En ved plantagen La Grange og en større ved plantagen Bethlehem
Transport - Jernbane på St. Croix
Damptog på St. Croix transporterer sukkerrør.
På St. Croix forsøgte man i mange år at få etableret en jernbane mellem Frederiksted og Christiansted, uden at det dog lykkedes.
Derimod blev der i 1909 af direktøren for Danish West India Sugar Company, M. Lachmann, anlagt en mindre jernbanestrækning til hjemkørsel af sukkerrør med to lokomotiver på plantagen Bethlehem til brug for transport af sukkerrør.
Lokomotiverne, der var opkaldt efter Lachmanns to børn Olga og Johan, kørte omkring på Bethlehem-plantagen i flere årtier og i 1937 kom der endnu et lokomotiv til.
I øvrigt kom den første dampmaskindrevne sukkermølle i brug allerede i 1850'erne.
Transport - Jernbane på St. Croix
Damplokomotiv på markarbejde.
Omkring 1910, hvor dette foto er taget, var der på St. Croix tre lokomotiver på den smalsporede jernbane, der udgik fra Bethlehem Sugar Factory og som servicerede flere af de omkringliggende plantager. Banen var 12 mil lang.
Plantagen La Grange havde også en jernbane ca 2 mil lang, der servicerede nærliggende sukkerrørsproducenter.
Den første jernbane på St. Croix blev anlagt i 1909 (ved Bethlehem) og få år senere kom jernbanen ved La Grange til. Begge jernbaner var i drift frem til 1950 og derr var herunder planer om at udvide kørslen til også at medtage passagerer mellem Frederiksted og Christiansted på kommerciel basis.
Som bekendt blev det dog aldrig til noget og sukkerrørsproduktionen ophørte.
Transport - Jernbane på St. Croix
Lastbil - eller skal det være en traktor - trækker vogne med sukkerrør fra marken til fabrikken. Lastbilen blev brugt til at trække både ordinære anhængere og egentlige jernbanevogne.
Bilen, der er af ukendt fabrikat, har meget brede baghjul af massiv gummi dvs. uden luft og med spor i midten ligesom forhjulene har en ret speciel profil.
Så måske har lastbilen også kunnet køre på jernbanesporene. Princippet kendes også i nutiden som f.eks. arbejdsredskaber på Storebæltsbroen.
Dækkene minder om de dæk, der var på den Thrige-Titan gendarmbil, der kom til øerne i 1915.
Da billedet blev taget i begyndelsen af 1900-tallet var der allerede 100 miles "rigtige veje".
Transport - Jernbane på St. Croix
På dette foto ses hvordan kreativitet er forenet på jernbanen på St. Croix. Sukkerrør transporteres på jernbanevogne. Ikke trukket af et damplokomotiv men derimod af en temmelig robust lastbil.
Transport - hestevogne
Hestevogn i Dronningensgade i Charlotte Amalie
Transport - postvognen Frederiksted - Christiansted
Postvognen trukket af muldyr mellem Frederiksted og Christiansted frem til 31.december 1911.
Postvognen medtog passagerer og var dermed tiden form for "offentlige transport" mellem byerne.
Det kunne dog være noget af en prøvelse at tage turen med postvognen, der den 1. januar 1912 blev erstattet af "et automobil".
Transport - Postautomobil
Den 1. januar 1912 indførte man på St. Croix et postautomobil på ruten mellem Frederiksted og Christiansted.
Det kombinerede postautomobil og rutebil forlader her Frederiksted på vej til Christiansted af den ujævne Center Line.
Der er antagelig tale om den Ford T, årgang 1910, som Erik Lawaetz fra plantagen Little la Grange købte i 1935 for 20 $ med 5$ i udbetaling.
Transport - Postautomobil
Postvognen med passagertransport blev indsat på ruten mellem Frederiksted og Christiansted den 1. januar 1912.
Personen i uniform menes at være rutens første passager toldkontrollør Vilhelm Bay, der denne dag flyttede fra Frederiksted til Charlotte Amalie, som led i hans udstationering. Rejsen til Charlotte Amalie fra Frederiksted gik via Christiansted, hvorfra der var skibsforbindelse til Charlotte Amalie.
Transport - "politibil"
Gendarmbil bygget på Thrige-Titan fabrikken i Odense.
Transport - "politibil"
En gendarmvogn fremstillet på Thrige-fabrikken i Odense.
Fabrikken leverede i begyndelsen af 1900-tallet vogne til politi og brandvæsen mv.
Bemærk dækkene, de er af massiv gummi så kørsel på de ujævne jordveje har ikke været nogen nem opgave for chaufføren.
Bemærk også alle de fine detaljer, der er ved vognen (du kan forstørre billedet ved oppe i siden højre hjørne at klikke på +-tegnet).
Transport - personkøretøj
Selskab i åben personautomobil af ukendt mærke. Foto fra omkring 1925
